KARRY

DEN RØDE KARRY har en kraftig, rund og dejlig bombastisk smag. Hovedingredienserne er små røde chilier, som giver pastaen sin stærke smag. Men også galanga, citrongræs, kamferrødder, og skalotteløg er med til at fuldende den røde karry ret.

DEN GRØNNE KARRY har, hvis man sammenligner med den røde, en stærkere og kraftigere smag. Den er stærk, da den er lavet på små grønne chilier som er med til at give den sin stærke smag. limebladene, citrongræsset og galangaen er med til at give den ret en frisk smag. Rød og grøn karry er 2 dejlige karry retter, der begge er lavet på chili. De kan på ingen måder sammenlignes smagsmæssigt. Så prøv dem hver for sig, og find din egen favorit.

PANAENG KARRY er en let sødlig, men stadig stærk karry. Den har en mild smag af bl.a. kanel, kardemomme, spidskommen og koriaderfrø. Da der er både små røde og grønne friske chilier i, gøres den stærk på sin helt egen finurlige og fantastiske måde!

GUL KARRY er skøn og let. Den gyldne gule milde smag af Thailand har kun lige set skyggen af en tørret chili og er derfor ikke spor stærk. Men giver alligevel tungen en smagsoplevelse af de rene krydderier som: gurkemeje, kafir, limeskal og muskatblomme (frøkappen fra muskatnød). Denne karry er den mildeste.

MASSAMAN KARRY smager helt vidunderligt! Den er lavet på bl.a. citrongræs, galanga, kaffir limeblade, kardemomme, nelliker og tørret chili, som ikke er helt så stærk, som den friske chili. Denne karry prøves, også selv om den måske kan lede tankerne hen på jul — Vi laver den året rundt hos Sawasdee. Er du ikke til så stærk mad, men vil du alligevel gerne smage en karry ret, så er en Massaman eller gul karry retten for dig.

DET SUNDE ALTERNATIV: Du kan vælge røde naturris i stedet for hvide.De røde naturris indeholder 12% kost fibre hvor vores almindelige hvide jasmin ris indeholder 0%. Antioxidanten anthocyanin giver risene deres røde farve og er sammen med det høje kost fiberindhold med til at gøre risene til det sunde valg. Det koster 10,- kr. ekstra at vælge de røde natur ris, i stedet for jasmin ris.